Festival 2010

Festival 2010

                 Cecilies store dag


På vores lille stutteri, har forberedelserne til Cecilies samling og Graces kåring  fyldt det meste af vores sommer. 
Og så var det hele tæt på at gå i vasken, da Annabell 14 dage før festivalen mistede sit smukke hingsteføl, og vi derfor var meget i tvivl om vi kunne byde Anna en stressfyldt festival så kort tid efter.Vi var enige om at køre Anna hjem hvis det blev for meget - men Anna tog det hele med ophøjet ro - og repræsenterede flot både Cecilie og Malthes samlinger.
Om fredagen havde vi efteranmeldt Cecilies hoppeføl - Soldals Waltzing Mathilda til hoppe-følkonkurrencen.Her var vi meget skeptiske, for Mathilda er født sent og havde derfor ikke rigtigt smidt følpelsen endnu.Men vi blev glædeligt overraskede - for Mathilda var meget vigtig over at være med - og levede helt op til sit navn, og waltz´ede sig til en fløjplads. Mathilda er efter smukke Lundemarksgaards Layout.

Hos hingsteføllene hvor der var tilmeldt ikke mindre end 15 stk. var det Camilla og Jacobs føl efter Ocean som gik på fløjen. Og lille Ceres Royal opnåede ikke mindre end 10 for type ! WAUW ! Tillykke til det unge stutteri

                   Bryggergårdens Ceres Royal, efter Ocean fik 10 i type

Efter følkonkurrencen var det så Cecilies tur til at konkurrere i klassen for hopper over 20 år. Her var hun i skarp konkurrence med flere ældre medaljehopper Her gik Cecilie på fløjen med et flot 9 tal i type, og med meget ros for hendes stadig meget fine skridt og bevægelse. Og dommerne udtalte at hun var i særdeles flot kondition og en meget velbevaret hoppe

                         Soldals Chelsea fløj og 10 i type

I ringen ved siden af for hopper op til 10 år, deltog Cecilies to døtre Soldals Kimberley og Soldals Chelsea samt "vores" Horsemosens April. Her indtog Chelsea og Carsten fløjpladsen skarp forfulgt af Kimberley som indtog en fornem 3.plads. Begge søstre opnåede 10 i type. April kom ind på en midterplads - men hendes unge datter Annapolish tog senere revance med en flot fløjplads med 10 i type også.


 Soldals Kimberley - nr. 3 og 10 i type


På kåringsbanen var Soldals Amazing Grace i ringen med Peter, mens en MEGET nervøs Helle bed negle udenfor ringen. Peter har øvet meget længe i mønstringens svære kunst - og klarede fremvisningen af Grace til UG. Grace kom til at stå som nr. 3 i holdet og opnåede 1.kl Bronce



Og mens mor Karina var på springbanen med Kasper - varmede mormor Pretty og Emma op til dessuren. Emma og Pretty red et par flotte programmer og klarede sig vældigt fint blandt de store ryttere.




På springbanen startede Helle og Hobitterne holdspringning - og den flotte springbane med de mange farver var lidt af en udfordring, samtidig med at banen var meget smattet. Men det tog Kasper på Kamille, Helle på April og Marika på Silje med godt humør - og sprang forsigtigt på banen.

Desværre var dette ikke tilfældet med den ponyrytter vi havde lånt Atlas ud til, og dette resulterede i en opførsel på banen af både forældre og rytter som var aldeles uaceptabel, og som vi på Soldal tager skarp afstand fra. Vi har derfor været nødt til øjeblikkelig at stoppet dette samarbejde.Vi kan og vil ikke gå på kompromi, når vores ponyer ikke bliver behandlet ordentligt og som aftalt.


Emma og Chelsea deltog også i mønstringskonkurrencen - godt hjulpet af onkel Carsten. Emma blev placeret flot i den forreste række og var mægtig stolt



Men det vi i familien havde glædet os aller mest til - var at fremvise samlingen efter vores Storådalens Cecilie. Cecilie selv stålede om kap med sine børn, da hun sammen med sit "årets føl"entrede banen - med hele rækken af sine fire smukke 1.klasses medaljedøtre, sin kårede søn og sin lovende hingsteplag. Og det var selvfølgelig også et stort øjeblik for hele familien, som alle har lagt et kæmpe arbejde i Cecilies børn igennem mere end 10 år.
Cecilies afkomssamling blev præmieret med 1.klasse 1. grad og sølvmedalje.
Og med Graces kåring i 1.kl med Bronce - er Cecilie nu også ELITEHOPPE



            Emma og Kasper fremviste stolt Cecilie


Smukke Annabell med Werner


og smukke Chelsea med Carsten


Smukke Kimberley og Werner


Ocean og Louise som vandt LB3 dressur



Peter og smukke smukke Grace - nu også 1.klasse med Bronce